Innovationsprisen 2020

SKIOLD LANDMECO blev tildelt Patent Nord Powered by Zacco’s Innovationspris 2020.

Innovationsprisen er en årlig tilbagevendende prisoverrækkelse til en kunde hos Patent Nord Powered by Zacco, der har haft særligt fokus på innovation og produktbeskyttelse. I år er en særlig milepæl, da det er 10. år Patent Nords Innovationspris bliver uddelt.

SKIOLD LANDMECO fik prisen ud fra en overordnet vurdering af deres arbejde med innovation og produktbeskyttelse ved hjælp af patentering. Desuden har SKIOLD LANDMECO skabt produkter, der både er gode for dyrene, og attraktive for deres kunder.

Med hjemsted i Ølgod designer og producerer SKIOLD LANDMECO sine produkter. Virksomheden har i mere end 40 år produceret udstyr til produktion af bl.a. slagtekyllinger, æglæggere og til opdræt. Eksempler på disse produkter er skålefodringssystemer og etagesystemer til opdræt.

Hos SKIOLD LANDMECO har man et tæt samarbejde med kunderne, og man har kontinuerligt et fokus på at skabe bedre løsninger. Netop fokus på kontinuerlig produktudvikling har bidraget til, at Landmeco har flere patentanmeldte produkter.

Prisoverrækkelsen foregik fredag d. 30. oktober kl. 11.00 hos SKIOLD LANDMECO, Haulundvej 16, 6870 Ølgod. Til prisoverrækkelsen deltog også borgmester Erik Buhl fra Varde kommune.

Nedenfor ses nogle fotos fra prisoverrækkelsen d. 30. oktober 2020:

 


Til venstre: Henrik Helsinghof, Managing Director, SKIOLD LANDMECO
Til højre: Keld Thyregod, Partner, Area Manager, Patent Attorney – Patent Nord Powered by Zacco

 


De tre personer til venstre: Medarbejdere fra SKIOLD LANDMECO
De to personer til højre: Medarbejdere fra Patent Nord Powered by Zacco

 


Bronzeskulpturen der blev overrakt som Innovationsprisen 2020.
Patent Nord bruger cookies for at forbedre din oplevelse og indsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere.